Lakrids by Johan Bülow

"Tamigo har givet både ledelsen og medarbejderne et overblik over vagtplaner og løn, som vi ikke kunne få på andre måder."

Chokoladeovertrukne lakridser med chili-kerne var for bare få år siden ikke et produkt, der blev spået mange chancer på det danske marked. Men i dag ryger de små eksklusive lakrids-dåser over disken i så store mængder, at ”Lakrids by Johan Bülow” hele tiden udvider – vel at mærke uden at administrationen af vagtplaner og voksende lønudbetalinger er eksploderet af den grund, siger markedschef i ”Lakrids”, Anita Møllebro.

Lakrids by Johan Bülow valgte i 2012 at skifte til Tamigos online vagtplanløsning. Dengang blev de håndskrevne vagtplaner erstattet af altid opdaterede og fuldautomatiske vagtplaner samt en præcis timeregistrering ved hjælp af Tamigos Touch stempelur.

”Tamigo har givet både ledelsen og medarbejderne et overblik over vagtplaner og løn, som vi ikke kunne få på andre måder,” siger Anita Møllebro, markedschef i Lakrids.

App rammer unge medarbejdere

Tamigo har ikke bare minimeret det tidskrævende, manuelle indtastningsarbejde hos Lakrids, men også forbedret medarbejderkommunikationen.

Og netop den gnidningsfrie kommunikation med den meget unge medarbejderstab, hvoraf mange stadig er i uddannelsessystemet, er ekstrem vigtig for Lakrids, forklarer Anita Møllebro.

 


Når man som Lakrids kun har unge mennesker ansat, er det en kæmpe fordel, at kommunikationen omkring vagtplaner og vagtbytte foregår via sms’er på Tamigos brugervenlige app. Før vi fik Tamigo, sendte vi mails til medarbejderne, men det reagerede de næsten aldrig på.

Anita Møllebro fortæller, at det førhen kunne være en ”fest” at få vagtplanerne i de tre eksisterende butikker til at hænge sammen i eksamensperioderne.

Hun lægger derfor ikke skjul på, at Tamigo fremover er en naturlig del af Lakrids’ ekspansionsplaner med kommende butikker i Københavns Lufthavn Kastrup og i Magasin i Aarhus. Derudover bliver næste skridt at få implementeret Tamigo i Lakrids’ fabrik i Taastrup.

”For fabrikschefen er lønkørslen den værste dag på måneden, mens jeg bare kan gøre det med et klik i Tamigo.”